I alle kommuner arbejdes der på spildevandsplaner,  nogle kommuner er færdige, mens andre stadig har deres planer under udarbejdelse.


I alle tilfælde vil en del lodsejere i det åbne land - herunder landmænd - få et påbud om at ændre deres udledning af spildevandet. Det vil sige, at de skal sørge for at få renset deres spildevand fx ved tilslutning til offentlig kloak, etablering af  minirenseanlæg eller nedsivningsanlæg.

 

Vi opfordrer den enkelte lodsejer til at  tage kontakt til Agrovis bygningskonsulenter,  når et påbud om spildevandsrensning bliver givet for at undersøge afstandskrav, placeringskrav etc. til de forskellige typer anlæg.
 

I Fredensborg Kommune vil Nordsjællands Landboforening og Sammenslutningen af Landsbyråd i løbet af dette år arrangere et møde med producenter af forskellige spildevandsløsninger og de lodsejere, der skal have ændret deres spildevandsudledninger i 2011 eller 2012. Det vil dreje sig om godt 200 lodsejere i hele kommunen.

 

Såfremt det ønskes vil Nordsjællands Landboforening gerne afholde lignende møder i andre områder.
 

 

 

 

Ansatte i Hillerød

Ansatte i Ringsted

 

Nordsjællands Landboforening

Industrivænget 22 - 3400 Hillerød

Tlf: 48 22 52 00 - Fax: 48 22 52 01 - E-mail: nola@nola.dk