En ren Østersø og et forsat levedygtigt landbrug.

Det er målet for det internationale projekt Baltic Deal, som Videncentret for Landbrug er partner i og som netop er skudt i gang. Projektet har fokus på at reducere landbrugets udledning af næringsstoffer til Østersøen på en kosteffektiv og bæredygtig måde, der også er attraktiv for landmændene.

 

Baltic Deal projektet er igangsat af landbrugs- og rådgivningsorganisationer fra syv lande omkring Østersøen og har fået status som 1 af EU's 3 flagskibsprojekter for Østersøen. Det har en løbetid fra 2011 til 2013.

 

Netværk af demolandbrug

Projektet har til formål at sprede viden om miljøteknologi, der forbedrer udnyttelsen af næringsstoffer og dermed mindsker udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøerne. I alt 100 demonstrations landbrug i de syv Østersølande vil danne et netværk, hvor man anvender og fremviser intelligent miljøteknologi i fødevareproduktionen. Relevante eksempler kan favne bredt og omfatter alt fra præcisionsdyrkning i marken til gyllebehandling/biogasproduktion, mini vådområder, kvælstof fiksering via energiafgrøder, med videre.

 

Demobrug søges

Går du med en skjult nysgerrighed på, hvordan du kan forbedre effektiviteten i din produktion og mindske tab af næringsstoffer til vandmiljøer på lidt andre måder, end dem, vi plejer at anvende herhjemme, vil vi gerne høre fra dig.

 

Sammen med Bornholm, er Nordsjælland  valgt som de regioner, der repræsenterer Danmark i projektet. Vi søger landmænd, der vil lade sig inspirere af projektet.

 

Som demonstrations landbrug vil du kunne få ekstra og gratis rådgivning til dit landbrug, og du vil være med i et netværk, hvor der er mulighed for at rejse til andre lande og besøge demonstrations landbrug der. Vækker disse linier din nysgerrighed, eller går du ligefrem med en idé om, hvordan du kan forbinde dine økonomiske interesser med bedre udnyttelse af næringsstofferne, vil vi gerne høre fra dig. Kontakt   Andreas Höll, anh@agrovi.dk.

Læs mere om projektet her

 

 

Ansatte i Hillerød

Ansatte i Ringsted

 

Nordsjællands Landboforening

Industrivænget 22 - 3400 Hillerød

Tlf: 48 22 52 00 - Fax: 48 22 52 01 - E-mail: nola@nola.dk